Blog

Blog

Sundhed og velvære for din hund og dig.

Jeg vil skrive om stort og småt inden for primært hundetræning, adfærd, forebyggelse og genoptræning af hundens fysiske formåen.

Kropskontrol for hunde - Hvorfor nu det? del 2

KropskontrolPosted by Anette Døssing Wed, November 12, 2014 10:11:52
I denne 2. del skal vi kikke lidt på hundens ryg og mavemuskler.
Vi kan ikke så godt bede Fido om at ligge sig på ryggen og lave gode gammeldags mavebøjninger som vi kender dem, så den øvelse jeg anbefaler er at sidde Bamse.
I sin færdige form ser den sådan ud, her udført af Phoebe på balancepude for at øge sværhedsgraden:

Foto: Phoenix Photo

Træning af Bamse:
Trin 1
Hav hunden siddende foran dig, før din hånd hen over snuden på hunden så den strækker sig op mod hånden og beløn for dette.
Foto:Phoenix Photo

Trin 2
I starten så belønner du bare for at hunden strækker sig, efterhånden så venter du til den løfter først den ene pote og siden begge poter fra underlaget.
Foto:Phoenix Photo

Det er vigtigt at du ikke holder hånden for højt over hundens hoved da der så er en risiko for at den vil hoppe op efter hånden i stedet for at bruge ryg og mavemuskler til at rette sig op.
Foto:Phoenix Photo

Trin 3
Når hunden kan sidde sikkert så begynder du at arbejde med hvor længe den kan holde positionen, 1 sek, 2 sek, 3 sek osv.
Foto:Phoenix Photo






  • Comments(2)//blog.phoenix-centret.dk/#post1