Blog

Kropskontrol for hunde - Hvorfor nu det? Del 3Kropskontrol

Posted by Anette Døssing Tue, November 25, 2014 13:24:10

I denne 3. og sidste del skal vi kikke nærmere på hundens forben som ofte står for skud når hunden hopper, løber og laver hurtige vendinger.

På det første billed ser man tydeligt hvordan albuen drejer lidt udad på hunden, her er tale om en hund der arbejder hårdt men det forekommer også hos ganske almindelige familiehunde når de render rundt og leger med
vennnerne i skoven.
Blog imagePå dette billed ses derimod en hund der, selv om den drejer lige så skarpt, formår at holde albuen pænt på plads da forbensmuskulaturen er væsentlig stærkere.
Blog image

Blog image

Øvelsen til at træne forbensmuskulaturen er simpel. Du har hunden stående og så placerer du en flad hånd på skulderbladet og presser forsigtig hunden over mod det modsatte forben. Hunden skal blive stående med forbenene på samme sted! der er kun tale om en vægtforskydning.Hold presset i ca.3 sek og let det lige så langsomt igen. Det skal gentages på modsatte forben. Målet er 3 x 10 repetitioner på hvert forben men det er vigtigt at du holder øje med albuen, hvis den begynder at vippe ud så skal du holde en pause. Det er tegn til at muskulaturen er træt.



Kropskontrol for hunde - Hvorfor nu det? del 2Kropskontrol

Posted by Anette Døssing Wed, November 12, 2014 10:11:52

I denne 2. del skal vi kikke lidt på hundens ryg og mavemuskler.
Vi kan ikke så godt bede Fido om at ligge sig på ryggen og lave gode gammeldags mavebøjninger som vi kender dem, så den øvelse jeg anbefaler er at sidde Bamse.
I sin færdige form ser den sådan ud, her udført af Phoebe på balancepude for at øge sværhedsgraden:

Blog imageFoto: Phoenix Photo

Træning af Bamse:
Trin 1
Hav hunden siddende foran dig, før din hånd hen over snuden på hunden så den strækker sig op mod hånden og beløn for dette.
Blog imageFoto:Phoenix Photo

Trin 2
I starten så belønner du bare for at hunden strækker sig, efterhånden så venter du til den løfter først den ene pote og siden begge poter fra underlaget.
Blog imageFoto:Phoenix Photo

Det er vigtigt at du ikke holder hånden for højt over hundens hoved da der så er en risiko for at den vil hoppe op efter hånden i stedet for at bruge ryg og mavemuskler til at rette sig op.
Blog imageFoto:Phoenix Photo

Trin 3
Når hunden kan sidde sikkert så begynder du at arbejde med hvor længe den kan holde positionen, 1 sek, 2 sek, 3 sek osv.
Blog imageFoto:Phoenix Photo






Kropskontrol for hunde-Hvorfor nu det?Kropskontrol

Posted by Anette Døssing Mon, November 03, 2014 14:33:03

I klinikken ser jeg ofte hunde som kommer til behandling for skader og skavanker der er opstået som følge af en upassende muskelmasse i forhold til det vi gerne vil bruge hunden til.
De fleste tænker helt åbentlyst på de hunde som passer i kategorien "Brugshunde" men der er faktisk overraskende mange i kategorien "familiehunde" som har de samme skavanker.
Idag vil det handle om netop denne sidste kategori af helt almindelige hunde som lider under ikke at blive holdt i passende fysisk form. Symptomerne er mange og kan være ganske uspecifikke.
Ofte kommer disse hunde til mig fordi dyrlægen ikke kan finde nogen fysiske skavanker på hundene men ejeren kan se og mærke at noget ikke er som det skal være. Det kan være alt fra at hunden halter, er blevet agressiv over for andre hunde og til at den "bare" sover mere end den plejer. I ren afmagt så kommer de her fordi "Lidt velvære" jo aldrig kan skade.

Blog image Modelfoto Stender Foto

Det første jeg ofte konstatere med disse hunde er at de mangler muskulatur og derfor så får de ondt og bliver trætte at helt almindelige aktiviteter.
Disse hunde er heldigvis nemme at hjælpe da ganske nemme og simple øvelser giver et stor effekt.
Jeg vil over de næste blogindlæg give mit bud på mine favoritøvelser som er nemme samtidig med at de giver et stort udbytte.

Øvelse 1 for bagben: Stå/Sit
Øvelsen går i alt sin enkelthed ud på at hunden skiftevis sidder og står, start med 5 stå/sit, 30 sek. pause, 5 stå/sit, 30 sek. pause og 5 stå/sit. Lav gerne øvelsen hver 2. dag, efter en uge sætter du antallet op til 6, ugen efter op til 7 o.s.v. indtil I er oppe på 10 x 3 repetitioner.

Modelfoto Phoenix Photo